Wiki90: 90'er Style Encyclopedia på nettet
Denne artikel vil behandle emnet Canadas parlament, som har skabt adskillige debatter og har vakt interesse hos forskellige sektorer i samfundet. Canadas parlament er et emne af aktuel relevans, der har været genstand for undersøgelse og forskning i forskellige sammenhænge og discipliner. Gennem tiden har Canadas parlament gennemgået forskellige transformationer og har fået forskellige betydninger, hvilket gør det til et emne med stor kompleksitet og bredde. Derfor er det væsentligt at analysere i dybden de forskellige aspekter og dimensioner, som Canadas parlament omfatter, for at forstå dets omfang og virkning på forskellige områder. Ved at udforske dets oprindelse, udvikling og konsekvenser er det hensigten at tilbyde en omfattende og objektiv vision af Canadas parlament med det formål at bidrage til forståelsen og refleksionen over dette emne.
Canada |
Denne artikel er en del af: |
|
Andre lande • Politik |
Canadas parlament er den føderale lovgivende nationalforsamling i Canada, med sæde i rigshovedstaden Ottawa.
Parlamentet består af tre komponenter:
Monarken repræsenteres almindeligvis af generalguvernøren, som udnævner 105 medlemmer af Senatet på premierministerens anbefaling. De 308 sæder i Underhuset er direkte folkevalgt gennem flertalsvalg i enmandskredse.
Underhuset (House of Commons eller Chambre des communes) er det dominerende kammer i Parlamentet. Lovforslag skal vedtages af begge kamre, men det er yderst sjældent at Senatet forkaster propositioner som Underhuset har vedtaget. Canadas regering er kun afhængig af Underhusets tillid.
Senatet består af 105 medlemmer som sidder til de fylder 75 år. Ontario, Quebec, de maritime provinser (New Brunswick, Nova Scotia og Prince Edward Island) og de vestlige provinser (British Columbia, Alberta, Saskatchewan og Manitoba) har alle lige mange sæder. Antallet sæder for Newfoundland og Labrador, Northwest Territories, Yukon og Nunavut fordeles udenom disse regionale inddelinger.