Wiki90: 90'er Style Encyclopedia på nettet
I dagens verden har Danmarksstrædet fået en hidtil uset relevans. Uanset om det er inden for videnskab, teknologi, kunst, politik eller hverdagsliv, er Danmarksstrædet et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Dens indvirkning er blevet mærket betydeligt i vores liv, hvilket har genereret debatter, kontroverser og opdagelser, der har transformeret vores opfattelse og forståelse af Danmarksstrædet. I denne artikel vil vi udforske dette fænomen i dybden, analysere dets forskellige facetter, dets historie, dets nuværende indflydelse og dets fremtidige potentiale.
Danmarksstrædet er navnet på farvandet mellem Grønland og Island.
Det forbinder Ishavet og Atlanterhavet og har en udstrækning på cirka 480 km i længden og 290 km i bredden på det snævreste sted. Gennem strædet passerer den østgrønlandske strøm, som fører isbjerge sydpå til de nordlige dele af Atlanterhavet.
Den østgrønlandske strøm strømmer ud af den vestlige side af Danmarksstrædet og danner Grønlandspumpen, verdens største undersøiske "vandfald" med et lodret fald på ca. 3,5 km, men det kolde vand flyder sidelæns grundet corioliseffekten - og svagt nedad. "Vandfaldet" kaldes en konturstrøm grundet afbøjningen og det langsomme fald. Det kolde vands fald ned gennem det varme vand er langsomt, da koldt saltvand kun har lidt større massefylde end det lidt varmere saltvand.
Under 2. verdenskrig var der 24. maj 1941 et slag mellem tyske og britiske skibe i Danmarksstrædet, hvor et tysk fremstød mod nordatlanten med skibene Bismarck og Prinz Eugen, Rheinübung, blev hindret, idet Bismarck, efter at have sænket HMS Hood, blev beskadiget og senere sænket af britiske flådeenheder d. 27. maj 1941.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Spire Denne artikel om et hav eller et stræde er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |