Wiki90: 90'er Style Encyclopedia på nettet
I dagens verden er Det Okhotske Hav blevet et emne af stor relevans og interesse for mennesker i alle aldre og samfundslag. Dens indvirkning spænder fra den personlige sfære til samfundet som helhed, genererer debatter, modstridende meninger og undertiden udvider kløften mellem forskellige grupper. Gennem historien har Det Okhotske Hav været genstand for undersøgelse, analyse og refleksion, hvilket har givet os mulighed for at forstå det fra forskellige perspektiver og dermed dets indflydelse på menneskers dagligdag. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Det Okhotske Hav, analysere dets udvikling, dets betydning og de implikationer, det medfører for det moderne samfund.
Okhotske Hav russisk: Охотское Море | |
---|---|
Det Okhotske Havs beliggenhed | |
Overblik | |
Land |
• Rusland • Japan |
Område | randhav til Stillehavet |
Maks. længde | 2.445 km |
Maks. bredde | 1.407 km |
Overfladeareal | 1,583 millioner km² |
Middeldybde | 177 m |
Maks. dybde | 3.372 m |
Vandvolumen | 1,365 millioner km³ |
Tilfrosset | oktober til april |
Det Okhotske Hav (russisk: Охотское Море, tr. Okhotskoje More) er en del af det vestlige Stillehav beliggende mellem Kamtjatka og Kurilerne mod øst, den japanske ø Hokkaido mod syd og øen Sakhalin og det østlige Sibirien mod vest. Med undtagelse af den japanske ø Hokkaido er Okhotske Hav på alle sider omgivet af russisk territorium. Længden fra nord til syd er 2.445 km, den maksimale bredde er 1.407 km, havets overfladeareal er ca. 1,583 millioner km² og dets største dybde er 3.372 meter. Den gennemsnitlige dybde er 177 meter.
Havet er opkaldt efter floden okhota (russisk: oхота), der stammer fra det evenske navn: окат. I Japan hed havet tidligere Hokkai (北海), der betyder Nordhavet eller Nordsøen, men for at undgå forvekslingsmuligheder med den europæiske Nordsø ændredes navnet til Ohōtsuku-kai (オホーツク海).
Okhotske Hav, undtagen den centrale del, er kendt for at være isdækket eller at der opstår drivis i vintermånederne. Isen opstår hurtigt fordi Amurflodens ferskvand sænker havets salinitet, hvilket medfører at havets smeltepunkt forhøjes. Vejret kendetegnes af mange storme og tåge. Fra oktober til april er der minus temperaturer og stabilt isdække. I den nordøstlige del er de gennemsnitlige månedlige temperaturer i januar og februar fra -14 til -20 °C, i nord og vest -20 til -24 °C, i den sydlige og østlige del af havet fra -5 til -7 °C; den gennemsnitlige månedlige temperaturer juli og august er henholdsvis 10-12 °C, 11-14 °C, 11-18 °C.
I havet findes en stor fiskebestand, der udnyttes af den russiske fiskeindustri.
Okhotske Hav udgør den vigtigste sejlrute, som forbinder Vladivostok med de nordlige områder i Fjernøsten og Kurilerne. Store havne på kysten på fastlandet er Magadan, Okhotsk, på Sakhalin; Korsakov og på Kurilerne; Severo-Kurilsk.
Ifølge russisk forskning findes der 29 steder med fossilt brændsel i havet langs kysterne. Det skønnes at der er 1,2 milliarder ton råolie og 1,5 milliarder kubikmeter naturgas.