Wiki90.com

Wiki90: 90'er Style Encyclopedia på nettet

Dyk ned i Wiki90, online-leksikonet, der fanger ånden fra 90'erne. Med et design, der minder om internettets tidlige dage og et rigt lager af viden, er Wiki90 din portal til nostalgi og læring. Oplev og genoplev ikoniske øjeblikke fra en uforglemmelig æra online!

Elektronegativitet

I denne artikel skal vi dykke ned i Elektronegativitet, et emne af stor relevans i dag. Elektronegativitet har været genstand for interesse og debat i lang tid, og dens betydning bliver ved med at stige på forskellige områder. Fra dens indflydelse på dagligdagen til dens indflydelse på faglige og akademiske områder, spiller Elektronegativitet en grundlæggende rolle i vores samfund. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter og perspektiver af Elektronegativitet, analysere dets udvikling over tid, dets implikationer i forskellige sammenhænge og de forskellige meninger, der eksisterer om det.

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger. Bindingstypen afgøres af forskellen i elektronegativitet mellem de atomer, der er involveret. Atomer med ens elektronegativitet vil dele en elektron med hinanden og forme en kovalent binding (eller elektronparbinding). Men hvis forskellen i elektronegativitet er for stor, vil elektronen permanent binde sig til det ene atom, og der vil være tale om en ionbinding. Ydermere, hvis der i en kovalent binding er en lille forskel i elektronegativitet, så vil en kemisk polaritet opstå i bindingen.

Elektronegativitetsforskel Bindingstype
Mindre end 0,5 Upolær kovalent
Mellem 0,5 og 1,6 Polær kovalent
Mellem 1,6 og 2,0 med kun ikke-metaller involveret Polær kovalent
Mellem 1,6 og 2,0 og et metal er involveret Ionbinding
Større end 2,0 Ionbinding

Villighed til at afgive elektroner udtrykkes som elektropositivitet.

Begrebet blev først introduceret i 1932 af Linus Pauling, og han målte elektronegativitet i forhold til Pauling-skalaen.

Tendenser

Atomradius falder → Ioniseringsenergi stiger → Elektronegativitet stiger →
Gruppe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18
Periode
1 H
2.20
He
 
2 Li
0.98
Be
1.57
B
2.04
C
2.55
N
3.04
O
3.44
F
3.98
Ne
 
3 Na
0.93
Mg
1.31
Al
1.61
Si
1.90
P
2.19
S
2.58
Cl
3.16
Ar
 
4 K
0.82
Ca
1.00
Sc
1.36
Ti
1.54
V
1.63
Cr
1.66
Mn
1.55
Fe
1.83
Co
1.88
Ni
1.91
Cu
1.90
Zn
1.65
Ga
1.81
Ge
2.01
As
2.18
Se
2.55
Br
2.96
Kr
3.00
5 Rb
0.82
Sr
0.95
Y
1.22
Zr
1.33
Nb
1.6
Mo
2.16
Tc
1.9
Ru
2.2
Rh
2.28
Pd
2.20
Ag
1.93
Cd
1.69
In
1.78
Sn
1.96
Sb
2.05
Te
2.1
I
2.66
Xe
2.6
6 Cs
0.79
Ba
0.89
*
 
Hf
1.3
Ta
1.5
W
2.36
Re
1.9
Os
2.2
Ir
2.20
Pt
2.28
Au
2.54
Hg
2.00
Tl
1.62
Pb
2.33
Bi
2.02
Po
2.0
At
2.2
Rn
 
7 Fr
0.7
Ra
0.9
**
 
Rf
 
Db
 
Sg
 
Bh
 
Hs
 
Mt
 
Ds
 
Rg
 
Cn
 
Nh
 
Fl
 
Mc
 
Lv
 
Ts
 
Og
 
Lanthanider *
 
La
1.1
Ce
1.12
Pr
1.13
Nd
1.14
Pm
1.13
Sm
1.17
Eu
1.2
Gd
1.2
Tb
1.1
Dy
1.22
Ho
1.23
Er
1.24
Tm
1.25
Yb
1.1
Lu
1.27
Actinider **
 
Ac
1.1
Th
1.3
Pa
1.5
U
1.38
Np
1.36
Pu
1.28
Am
1.13
Cm
1.28
Bk
1.3
Cf
1.3
Es
1.3
Fm
1.3
Md
1.3
No
1.3
Lr
 
Det periodiske system med elektronegativitet målt efter Pauling-skalaen.


KemiSpire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.