Wiki90: 90'er Style Encyclopedia på nettet
I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Grundlovsdag (Norge), og udforske dens forskellige facetter og egenskaber, der gør den så relevant i dagens samfund. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag, vil vi dykke ned i dens historie, udvikling og relevans i den nutidige kontekst. Gennem en detaljeret analyse vil vi opdage, hvordan Grundlovsdag (Norge) har påvirket forskellige aspekter af dagligdagen, såvel som mere specifikke områder som kultur, økonomi eller politik. Med en bred og forskelligartet tilgang tilstræber vi at kaste lys over dette meget relevante emne for bedre at forstå verden omkring os.
Grunnlovsdag er Norges nationaldag, der ligger den 17. maj. Denne dag i 1814 underskrev og beseglede medlemmerne af Rigsforsamlingen på Eidsvoll landets grundlov. Forsamlingen valgte derefter regenten, prins Christian Frederik, til Norges konge.
Dette indledte en kort periode for Norge som uafhængig stat, før landet efter en kortvarig krig med Sverige måtte indgå våbenhvile gennem Mosskonventionen. Denne aftale indebar at Norge godtog en personalunion med Sverige, men beholdt Grunnloven med de ændringer som unionsindgåelsen gjorde nødvendige. Det medførte blandt andet at ordet "uafhængigt" i § 1 i den reviderede grundlov af 4. november 1814 blev erstattet med ordet "selvstændigt". Indenfor unionen beholdt Norge selvstændighed og separate statslige institutioner, bortset fra kongen og udenrigstjenesten.
17. maj er en officiel flagdag og offentlig helligdag med arbejdsfri i Norge. Børn og voksne omkring i hele Norge har siden slutningen af 1800-tallet fejret dagen mere end det som er normalt for mange andre landes nationaldagsmarkeringer, blandt andet med børneoptog. Nordmændene fejrer 17. maj også mange steder i udlandet.