I dagens verden er Jysk et emne, der vækker interesse og debat på forskellige områder. Fra politik til teknologi har Jysk fanget opmærksomheden fra millioner af mennesker rundt om i verden og genereret lidenskabelige diskussioner og modstridende meninger. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på menneskers dagligdag, er Jysk blevet et centralt emne i aktuelle samtaler. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Jysk, fra dets oprindelse til dets mulige konsekvenser, med det formål at tilbyde en bred og komplet vision af dette fænomen, der fascinerer os så meget.

Denne artikel omhandler dialekten. For butikskoncernen, se JYSK.

Jysk består af de dialekter, man traditionelt har talt i Jylland, herunder også i dele af Sydslesvig. Jysk er kendetegnet ved, at ordet for "jeg" (1. person, ental) hedder enten "a" eller "æ".

Man skelner overordnet mellem nørrejysk og sønderjysk. For nørrejysk skelner man endvidere mellem vest- og østjysk.

Vestjysk

• Thybomål
• Morsingmål
• Sallingmål
• Hardsysselsk
• Fjandbomål
• Sydvestjysk (m. Fanø)
• Sydøstjysk

Østjysk

• Vendsysselsk (m. Hanherred og Læsø)
• Himmerlandsk
• Ommersysselsk
• Djurslandsk (Nord- og Syddjurs m. Nordsamsømål, Sydsamsø, Anholt)
• Midtøstjysk

Sønderjysk

• Vestligt sønderjysk (m. Mandø og Rømø)
• Østligt sønderjysk (m. Als)

Syd for rigsgrænsen

• Mellemslesvigsk
• Angelmål
• Fjoldemål

Eksterne henvisninger

• Jysk Ordbog
• Københavns Universitet: Lyt til dialekter

Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.