I dagens verden er Klassisk filologi en problemstilling, der har fået stor relevans i samfundet. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på folks daglige liv, dets betydning for udviklingen af ​​forskellige områder eller dets indflydelse på kultur og underholdning, er Klassisk filologi blevet et interessepunkt for et bredt publikum. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Klassisk filologi, fra dens oprindelse og udvikling til dens virkning i dag. Derudover vil vi analysere, hvordan Klassisk filologi har sat sine spor på forskellige områder og er blevet et fænomen, der er værd at undersøge i dybden.

Ved klassisk filologi forstås den videnskabelige beskæftigelse med klassiske, dvs. græske og latinske, kulturers mindesmærker, særlig de litterære. Den falder i talrige underdiscipliner, såsom grammatik, metrik, eksegese, tekstkritik, litteraturhistorie, antikviteter, mytologi osv. og kræver desuden hjælpevidenskaber som palæografi, epigrafik og mange andre.

Den klassiske filologi har sit udspring i den klassiske oldtid: Allerede sofisterne og de nærmest følgende filosoffer fortolkede lejlighedsvis gamle litteraturværker og reflekterede over sprogets fænomener, og den filologiske forskning blev for alvor sat i system på det store bibliotek i Alexandria.

I Danmark kan man i dag læse klassisk filologi ved Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.