Wiki90: 90'er Style Encyclopedia på nettet
I dagens verden er Passat blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på hverdagens aspekter, har Passat formået at tiltrække opmærksomhed og sætte gang i debat på forskellige områder. Derfor er det vigtigt at dykke dybere ned i dette emne, analysere dets implikationer og forstå dets betydning i den aktuelle kontekst. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Passat, fra dets oprindelse og udvikling til dets indvirkning på det moderne samfund, med det formål at tilbyde et komplet og berigende overblik over dette fascinerende emne.
Passatvinde er en betegnelse for de vinde der optræder mellem ækvator og de subtropiske højtryksbælter (mellem 30° n.br. og 30° s.br.). Vinden varierer i styrke, og er kraftigst om vinteren på grund af arktisk oscillation.
Omkring ækvator findes Hadley cell, der er en tropisk atmosfærisk cirkulation. Hadley cellen er en betegnelse for den lufcirkulation der er mellem de subtopiske og den intertropiske konvergenszone(r). Den intertropiske konvergenszone (ITCZ), der er imrådet ved termisk ækvator mellem Hadley cellerne kaldes også doldrum (dødvande), da dette område er særligt kendt for at være vindstille.
Ved ækvator er koncentrationen af solens stråler størst. Solenergien opvarmer luften, hvilket medfører at luften får en lavere densitet.
Den lettere luft stiger ved opdrift op til tropopausen, hvorfra den bevæger sig mod de subtropiske breddegrader, hvor den nedkøles og daler ned igen. Denne bevægelse er skabt af det lavtryk der skabes, når den varme luft stiger op, hvilket resulterer i en lufstrøm nær vand- eller jordoverfladen. På denne måde opstår der en cirkulær bevægelse i luften, heraf atmosfærisk cirkulation.
På grund af jordens rotation afbøjes passatvinden. Dette sker, da jordoverfladen roterer hurtigst ved ækvator, og tilbagelægger dermed en længere distance på samme tid som højere breddegrader. Dette medfører på den nordlige halvkugle en nord-østlig vind og en sydøstlig vind på den sydlige halvkugle (dog som nævnt kun til de subtropiske konvergenszoner ved 30° n.br. og 30° s.br. For vinde på den øvrige del af halvkuglerne se Vestenvindsbæltet og de polare østenvinde). Denne effekt kaldes corioliseffekten.
Ordets første led, Passat, kommer formentligt fra nederlandsk pasaat, der betyder gennemgang, eller at passere.
Skibe benytter typisk passatvinden til at passere oceanerne fra øst mod vest for at udnytte vindstrømmene til sejlads, eller for at spare brændstof.