I dagens verden spiller Periode (geologi) en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af dagligdagen. Uanset om det er på arbejdspladsen, i den sociale, kulturelle eller politiske sfære, er Periode (geologi) blevet et nøgleelement, der påvirker den måde, mennesker interagerer med hinanden og med deres miljø. Periode (geologi) har gennem årene opnået stigende relevans og genereret diskussioner, debatter og forskning inden for forskellige vidensområder. I denne artikel vil vi udforske vigtigheden af ​​Periode (geologi) og hvordan det påvirker samfundet i dag, såvel som dets mulige konsekvenser for fremtiden.

For alternative betydninger, se Periode. (Se også artikler, som begynder med Periode)

En periode er en geokronologisk enhed i den geologiske tidsskala der kan variere fra 5 til 200 millioner år. Perioder samles i æraer og opdeles i epoker.

Palæozoikum er en æra og opdeles i perioderne:

• Perm, (299 til 251 millioner år siden).
• Kultiden, (359 til 299 mio. år siden).
• Devon, (416 til 359 mio. år siden).
• Silur, (443 til 416 mio. år siden).
• Ordovicium, (488 til 443 mio. år siden).
• Kambrium, (542 til 488 mio. år siden).

Perm opdeles i epokerne:

• Zechstein, (256 til 251 mio. år siden).
• Rotliegendes, (299 til 256 mio. år siden).

De bjergarter der dannes i løbet af en periode udgør en kronostratigrafisk enhed; system. Systemet Perm blev dannet i løbet af perioden Perm.

Millioner af år Note: 30.6.2009 redefinerede 'International Union of Geological Sciences' (IUGS) grænsen mellem Pliocæn og Pleistocæn