Wiki90: 90'er Style Encyclopedia på nettet
I dagens verden er Romanske sprog et emne med konstant interesse og debat. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, dets indvirkning på det nuværende samfund eller dets betydning for populærkulturen, er Romanske sprog et emne, der fortsætter med at tiltrække sig opmærksomhed fra akademikere, videnskabsmænd, entusiaster og mennesker generelt. I årenes løb har Romanske sprog udviklet sig, og dets betydning er steget, hvilket genererer endeløs udforskning og forskning i dets mange facetter. I denne artikel vil vi søge at dykke dybere ned i emnet Romanske sprog, og udforske dets oprindelse, dets udvikling og dets indvirkning på den moderne verden.
Romanske sprog er en gruppe af sprog, der alle nedstammer fra vulgærlatin, som Romerrigets soldater og handlende førte med sig ud i riget. Sproggruppen er udbredt over det sydvestlige Europa og i Amerika.
Der findes følgende romanske sprog:
Latin | Sardisk | Siciliansk | Italiensk | Spansk | Portugisisk | Catalansk | Fransk | Rumænsk | Rætoromansk |
acquam | abba | acqua | acqua | agua | agua | aigua | eau | apâ | acqua |
clave | clave | chiavi / ciavi | chiave | llave | chave | clau | clef | cheie | clav |
familia | familia | familia | famiglia | familia | familia | famìlia | famillie | familie | familia |
tempus | tempus | tempu | tempo | tiempo | tempo | temp | temp | timpul | temp |
noctem | note | notti | notte | noche | noite | nit | nuit | noapte | nott |
nōvum | nóbu | novu | nuovo | nuevo | novo | nou | nouveau | nou | noeuv /nöf |
caballum | càdhu | cavallu | cavallo | caballo | cavalo | cavall | cheval | cal | cavâl |
dicere | dicere | diceri | dire | decir | dizer | dir | dire | zice | díc |
filium | filiu | figghiu | figlio | hijo | filho | fill | fils | fiu | fiö |
facere | facere | faciri | fare | hacer | facer | fer | faire | face | fá |
lingua | limba | lingua | lingua | lengua | lingua | llengua | langue | limbă | lengua |
terram | terrà | terra | terra | tierra | terra | terra | terre | țara | tera |
pluviam | pròida | chiuvuta | pioggia | lluvia | chuva | pluja | pluie | ploaie | piöa |
ārbore | àrbure | alberu | albero | árbol | árvore | arber | arber | arbore/pom | alber |
hōmo | òmo | omú | uomo | hombre | homem | home | homme | om | ómm |
cælum | celu/chelu | celu | cielo | cielo | céu | cel | ciel | cer | cel |
librum | libru | liberu | libro | libro | livro | llibre | livre | cârte | liber |
De romanske sprog nedstammer fra latin, men det urromansk, man kan rekonstruere sig frem til ved at sammenligne de moderne romanske sprog, svarer ikke fuldstændigt til det klassiske latin, som vi møder i de antikke tekster. Forskerne identificerer traditionelt dette urromansk med vulgærlatin, dvs. det latin, som almindelige mennesker talte i hverdagen. En del af de træk, som de romanske sprog har til fælles i modsætning til klassisk latin, genfindes da også i de kilder, der må tænkes at afspejle det talte latin (graffiti i Pompeji og parodier i Petronius' roman Satyricon), f.eks. sammenblanding af maskulinum og neutrum og ledsætninger frem for akkusativ med infinitiv.
På den anden side er dette vulgærlatin i de fleste henseender langt tættere på klassisk latin end på moderne romansk:
Der er derfor nogle forskere der mener at latin forbliver et enhedssprog, med en vis spændvidde, oldtiden ud, og at romansk først opstår i begyndelsen af middelalderen.
Den første tekst på romansk er fra 842 e.Kr. Det er de såkaldte Strassbourgeder (Serments de Strasbourg), der er forfattet i en tidlig form for oldfransk. På dette tidspunkt har det talte latin i Frankrig været så forskelligt fra klassisk latin, at man må formode, at mennesker uden en særlig uddannelse ikke har været i stand til at forstå tekster skrevet på klassisk latin.