Wiki90.com

Wiki90: 90'er Style Encyclopedia på nettet

Dyk ned i Wiki90, online-leksikonet, der fanger ånden fra 90'erne. Med et design, der minder om internettets tidlige dage og et rigt lager af viden, er Wiki90 din portal til nostalgi og læring. Oplev og genoplev ikoniske øjeblikke fra en uforglemmelig æra online!

Serkland

I denne artikel vil vi udforske emnet Serkland i detaljer med det formål at give vores læsere en omfattende vision om dette relevante aspekt i dagens samfund. Vi vil behandle forskellige aspekter, fra dets oprindelse og udvikling til dets implikationer i dagligdagen, for at tilbyde et omfattende udseende, der giver os mulighed for at forstå dets betydning og indflydelse på forskellige områder. Gennem en udtømmende analyse sigter vi mod at give et berigende perspektiv, der bidrager til viden og refleksion over Serkland, og inviterer publikum til at dykke dybere ned i et emne af stor relevans i dag.

srklantTillingestenen, opstillet til minde om en væring, der ikke vendte hjem fra Serkland, ved Tillinge kyrka i Uppland, Sverige.

Serkland eller Særkland, det vil sige serkernes eller saracenernes land, betegner i den gammelnordiske litteratur landene ved Eufrat og Tigris, Mesopotamien samt Nordafrika, som i middelalderen var maurisk. I norrøne kilder som sagaer og runesten er "Serkland" eller "Særkland" navnet på abbasidekalifatet og sandsynligvis flere muslimske nabolande.

På trods af ligheden med "saracen" bliver stednavnet antagelig hentet fra særk ("kappe", "kjole") og land; det refererer til indbyggernes klæder. Det kan også være beslægtet med Sarkel, en by i khazarerriget.

En af Ingvarstenene, Gripsholmstenen, opstillet ca. 1040 ved Gripsholm, mindes en væring, Ingvar, der døde under et fejlslået plyndringstogt i Serkland. De øvrige runesten, der nævner Serkland, er Sö 131, Sö 279, Sö 281, Tillingestenen (U 785) og sandsynligvis den tabte runesten U 439.

Flere sagaer nævner Serkland: Ynglingesaga, Sörla saga sterka, Sörla þáttr, Sagaen om Sigurd Jorsalfar og Hjálmþés saga ok Ölvis. Det nævnes også af skjalden Þórgils fiskimaðr fra 1000-tallet, og skalden Þórarinn stuttfeldr fra 1100-tallet.

Se også

Referencer

  1. ^ Magerøy, Hallvard. (2009, 14. februar). Serkland. I Store norske leksikon. Hentet 14. september 2015 fra https://snl.no/Serkland.
  2. ^ Jesch, Judith. Geography and travels. In : Old Norse-Icelandic literature : a critical guide. Ed. by Carol J. Clover and John Lindow. Toronto ; London : University of Toronto Press in association with the Medieval Academy of America, 2005. (Medieval Academy reprints for teaching ; 42). s. 125. ISBN 0-8020-3823-9.
  3. ^ "Þórgils fiskimaðr, Nordmand, 11 årh. (AI, 400-1, BI, 369)". Arkiveret fra originalen 8. april 2012. Hentet 20. maj 2017.
  4. ^ "Þórarinn stuttfeldr, Islandsk skjald, 12. årh. (AI, 489-92, BI, 461-4)". Arkiveret fra originalen 26. oktober 2007. Hentet 20. maj 2017.

Litteratur

  • Ture Johnsson Arne. Austr i Karusm och Särklandsnamnet. I Fornvännen 42, s. 290–305. Stockholm 1947.
  • Sven B. F. Jansson. Runinskrifter i Sverige. Stockholm 1963
  • Carl L. Thunberg. Särkland och dess källmaterial. Gøteborg 2011.

Eksterne henvisninger

41°N 51°Ø / 41°N 51°Ø / 41; 51