Wiki90: 90'er Style Encyclopedia på nettet
I denne artikel vil vi udforske emnet Serkland i detaljer med det formål at give vores læsere en omfattende vision om dette relevante aspekt i dagens samfund. Vi vil behandle forskellige aspekter, fra dets oprindelse og udvikling til dets implikationer i dagligdagen, for at tilbyde et omfattende udseende, der giver os mulighed for at forstå dets betydning og indflydelse på forskellige områder. Gennem en udtømmende analyse sigter vi mod at give et berigende perspektiv, der bidrager til viden og refleksion over Serkland, og inviterer publikum til at dykke dybere ned i et emne af stor relevans i dag.
Serkland eller Særkland, det vil sige serkernes eller saracenernes land, betegner i den gammelnordiske litteratur landene ved Eufrat og Tigris, Mesopotamien samt Nordafrika, som i middelalderen var maurisk. I norrøne kilder som sagaer og runesten er "Serkland" eller "Særkland" navnet på abbasidekalifatet og sandsynligvis flere muslimske nabolande.
På trods af ligheden med "saracen" bliver stednavnet antagelig hentet fra særk ("kappe", "kjole") og land; det refererer til indbyggernes klæder. Det kan også være beslægtet med Sarkel, en by i khazarerriget.
En af Ingvarstenene, Gripsholmstenen, opstillet ca. 1040 ved Gripsholm, mindes en væring, Ingvar, der døde under et fejlslået plyndringstogt i Serkland. De øvrige runesten, der nævner Serkland, er Sö 131, Sö 279, Sö 281, Tillingestenen (U 785) og sandsynligvis den tabte runesten U 439.
Flere sagaer nævner Serkland: Ynglingesaga, Sörla saga sterka, Sörla þáttr, Sagaen om Sigurd Jorsalfar og Hjálmþés saga ok Ölvis. Det nævnes også af skjalden Þórgils fiskimaðr fra 1000-tallet, og skalden Þórarinn stuttfeldr fra 1100-tallet.