Wiki90
Wiki90: 90'er Style Encyclopedia på nettet
|
|
|
|
Spektroskopi
I dagens verden er Spektroskopi et emne, der vækker stor interesse og debat i samfundet. Hvad enten det skyldes dets historiske relevans, indflydelse på dagligdagen eller politiske og sociale implikationer, er Spektroskopi blevet et højaktuelt emne. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter og perspektiver relateret til Spektroskopi, analysere dets betydning i forskellige sammenhænge og undersøge mulige implikationer for fremtiden. Igennem disse sider søger vi at kaste lys over Spektroskopi og tilbyde en komplet og objektiv vision, der inviterer til refleksion og debat.
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra. Ved et spektrum fra atomer, molekyler, stjerner forstås almindeligvis fordeling af intensitet som funktion af energien i de udsendte partikler (f.eks. elektroner eller fotoner). Apparatet som benyttes til at måle spektre kaldes et spektrometer.
Der findes flere forskellige former for spektroskopi, bl.a. infrarød spektroskopi (IR), massespektrometri (MS) og NMR. Infrarød er god til at fortælle, hvilke funktionelle grupper stoffet indeholder. Ud fra MS kan man bl.a. se halogener, samt hvor stort stoffet er, ved at finde molvægten. Der findes flere forskellige former for NMR, bl.a. H og C. Disse fortæller, hvor mange forskellige H- og C-atomer der er i stoffet.
I astronomi anvender man eksempelvis spektroskopi til at bestemme grundstofsammensætningen i en stjerne ved at analysere spektret af dens lys. Stjernernes forskellige spektre opdeles i spektralklasser.
Referencer
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |