I dag er betydningen af UEFA Champions League finalen 2005 i vores liv ubestridelig. Uanset om det er et kontroversielt emne, en berømthed, en historisk begivenhed eller ethvert andet relevant element, har UEFA Champions League finalen 2005 magten til at påvirke den måde, vi opfatter verden omkring os på. I denne artikel vil vi fuldt ud undersøge, hvilken indflydelse UEFA Champions League finalen 2005 har haft på nutidens samfund, og hvordan det har formet vores meninger, adfærd og beslutninger. Fra hans optræden på den offentlige scene til hans relevans på det personlige plan har UEFA Champions League finalen 2005 sat et uudsletteligt præg, som fortjener at blive undersøgt i detaljer.
På forhånd var Milan af de fleste regnet for favorit, og holdet var efter første halvleg foran med 3-0 på et mål af Paolo Maldini (efter blot 52 sekunders spil) og to af Hernan Crespo. Imidlertid lykkedes det Liverpool på blot syv minutter i anden halvleg at udligne med mål af Steven Gerrard, Vladimir Šmicer og Xabi Alonso. Den forlængede spilletid gav ikke yderligere scoringer, og kampen måtte afgøres med straffesparkskonkurrence.
Danske Jon Dahl Tomasson blev indskiftet efter 85 minutter for Milan, men formåede ikke at ændre ved resultatet. Han scorede dog i straffesparkskonkurrencen for sit hold.
Paolo Maldinis mål er det hurtigst scorede i en Champions League-finale, og med sine 36 år er han den ældste målscorer i en finale.
Dietmar Hamann spillede en del af kampen med en brækket fod, men scorede ikke desto mindre i straffesparkskonkurrencen.
Med stillingen 3-0 ved pausen kunne man spille på sejr til Liverpool til odds 350-1.
Der måtte dispensation fra reglerne til for at give Liverpool mulighed for at forsvare sin titel det følgende år, da holdet med en femteplads i ligaen ikke havde kvalificeret sig direkte, og finalesejren heller ikke gav direkte adgang. Dispensationen betød, at holdet måtte starte fra allerførste kvalifikationsrunde. Holdet nåede alligevel til ottendelsfinalen, hvor det blev til nederlag til Benfica.