Emnet for Udviklingshæmning er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed på det seneste. Fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer på det daglige liv, har Udviklingshæmning skabt bred interesse på forskellige områder. Efterhånden som vi fortsætter med at udforske og bedre forstå Udviklingshæmning, opstår der nye perspektiver og spørgsmål, der inviterer os til at reflektere over dets betydning og relevans. I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige facetter af Udviklingshæmning, undersøge dens indflydelse på forskellige områder og diskutere dens betydning i den aktuelle kontekst.
Udviklingshæmning betegner en mangelfuld intellektuel og/eller psykisk udvikling, hvis årsag er medfødt eller optræder i den tidligste barndom. Defekterne ses oftest tydeligst, når den udviklingshæmmede skal ræsonnere, men der kan også være tydelige følelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige mangler.
Andre betegnelser for udviklingshæmmning er oligofreni, mental retardering, indlæringsvanskeligheder eller vidtgående psykisk udviklingshæmning. Tidligere blev begreberne tåbe, idiot, åndssvag og senest evnesvag brugt om de udviklingshæmmede, men pga. at ordet blev et skældsord, skiftede det til udviklingshæmmede.
Udviklingshæmmede kan deles efter sværhedsgrad:
Lettere grad (debilitet) – intelligenskvotient (IQ) ca. 50-69.
Middelsvær grad (lettere imbecilitet) – IQ ca. 35-49.
Sværere grad (sværere imbecilitet) – IQ ca. 20-34.
Sværeste grad (dyb udviklingshæmning, mental alder under 3 år) – IQ under 20.