Wiki90.com

Wiki90: 90'er Style Encyclopedia på nettet

Dyk ned i Wiki90, online-leksikonet, der fanger ånden fra 90'erne. Med et design, der minder om internettets tidlige dage og et rigt lager af viden, er Wiki90 din portal til nostalgi og læring. Oplev og genoplev ikoniske øjeblikke fra en uforglemmelig æra online!

Västerås

I dagens verden er Västerås et emne, der er blevet særligt aktuelt. Flere og flere mennesker er interesserede i at lære mere om Västerås, hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, dets betydning i dagligdagen eller dets relevans i det professionelle felt. Västerås har skabt stor interesse både lokalt og globalt og er blevet et konstant diskussionsemne på forskellige områder. I denne artikel vil vi gå i dybden med virkningen af ​​Västerås og dens indflydelse på forskellige aspekter af det moderne liv, hvilket giver en komplet og detaljeret vision af dette emne, der er så relevant i dag.

Västerås
Västerås Rediger på Wikidata
Overblik
Land Sverige Sverige
Landskab Västmanland Västmanland
Län Västmanlands län Västmanlands län
Kommune Västerås kommun
Postnr. 72X XX Rediger på Wikidata
Telefonkode 021 Rediger på Wikidata
UN/LOCODE SEVST Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 128.660 (2020) Rediger på Wikidata
 - Areal 50,4 km²
 - Befolknings­tæthed 2.551 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 17 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.vasteras.se
Oversigtskort
Västerås ligger i Västmanland län
Västerås
Västerås
Västerås' beliggenhed i Västmanlands län

Västerås er en svensk by i Västmanland samt hovedby i Västerås kommune, residensby i Västmanlands län og biskopsæde i Västerås Stift. Tidligere hed byen Westra Aros, hvor "Westra" betyder "Vestlige" og "Aros" betyder udmunding og henviser til Svartåns udløb i søen Mälaren. Östra Aros er det gamle navn på Uppsala, nær Fyrisåns udløb i Mälaren. Västerås har i øvrigt været venskabsby med Randers igennem mange år.

Historie

Med sit stadsprivilegium fra slutningen af 1200-tallet er Västerås en af Sveriges ældste byer. Officielt fejrede Västerås by sit tusindårsjubilæum i 1990. Westra Aros var allerede i vikingetiden en vigtig handelsplads, fordi den lå ved Svartåns udmunding. Handelspladsen Birka blev af ukendte årsager opgivet i slutningen af 900-tallet, og de handlende så sig om efter nye handelspladser. Et af de naturlige steder at slå sig ned var ved Svartåns udmunding.

I begyndelsen af 1000-tallet var Västerås Sveriges næststørste by. I 1120 blev Västerås udnævnt til biskopsæde, og man påbegyndte opførelsen af Västerås Domkirke. I 1200-tallet blev der også anlagt et kloster på Munkholmen, (hvor det nuværende Stadshus ligger).

Västerås Slot blev allerede i 1200-tallet opført som forsvarsanlæg, men i 1300-tallet udbyggedes fæstningen til en borg, hvorfra man skulle forsvare byen mod angreb fra Mälaren. I 1200-tallet blev Västerås den vigtigste udskibningshavn for jern og kobber fra Bergslagen. I 1500-tallet fragtedes sølv fra Sala gennem Västerås.

Byens første byvåben stammer fra slutningen af det 13. århundrede.

Flere rigsdage har været holdt i Västerås. På rigsdagen i 1527 indførte Gustav Vasa reformationen, og i 1544 indførte han arvekongedømmet.

Biskop Johannes Rudbeckius kom til Västerås i 1619 og grundlagde Sveriges første gymnasium, Rudbeckianska Gymnasiet i 1623. Det lå ved domkirken samt den den gang fattigste del af byen, Kyrkbacken. Samme år opdagede man der det første tilfælde af pest; 357 personer døde, hvilket var cirka 20 procent af byens befolkning.

I det 18. og 19. århundrede blev det almindeligt at dyrke agurker, hvilket gav byen kælenavnet Gurkstaden (Agurkebyen).

Västerås centralstation

Sport

Västerås SK Bandy spiller i ABB Arena Syd

Västerås SK er den mest succesfulde svenske bandyklub i historien. Byen har været det vigtigste sted for VM i bandy flere gange, senest i 2009. Da Federation of International Bandy arrangerede en pædagogisk uge i efteråret 2011 for Bandy-nationer, der spiller i B- og C-grupperne i VM, blev det holdt i ABB Arena Syd.

Befolkningsudvikling

  • 1990: 98.233
  • 1995: 100.861
  • 2000: 102.548
  • 2005: 107.005

Kendte personer

Ekstern henvisning