Wiki90: 90'er Style Encyclopedia på nettet
I den følgende artikel skal vi dykke ned i den spændende verden af Arthur Compton, og udforske dens mest relevante aspekter og dens implikationer i det moderne samfund. Fra dets fremkomst til dets virkninger på et individuelt og kollektivt niveau, vil vi begive os ud på en opdagelses- og refleksionsrejse, der vil give os mulighed for bedre at forstå Arthur Compton og dens indflydelse på vores daglige liv. Gennem dybdegående analyser og casestudier vil vi søge at belyse de mindre kendte aspekter af Arthur Compton og dets relevans i samtiden. Tag med på denne videns- og opdagelsesrejse, hvor vi håber at åbne perspektiver og generere refleksioner omkring Arthur Compton.
Arthur Compton | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
Arthur Holly Compton 10. september 1892 Wooster, Ohio, USA |
Død |
15. marts 1962 (69 år) Berkeley, Californien, USA |
Dødsårsag | Hjerneblødning |
Gravsted | Wooster Cemetery |
Nationalitet | Amerikansk |
Bopæl | Arthur H. Compton House |
Søskende | Karl Taylor Compton |
Ægtefælle | Betty Charity McCloskey |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
College of Wooster, University of Chicago, Princeton Universitet, University of Minnesota, Bluffton University |
Elev af | Owen Willans Richardson |
Medlem af |
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, National Academy of Sciences, Det Preussiske Videnskabsakademi, Accademia Nazionale dei Lincei, American Association for the Advancement of Science med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, teoretisk fysiker |
Fagområde | Atomfysik |
Deltog i |
Manhattan Project, Cinquè Congrés Solvay |
Arbejdsgiver | University of Chicago, Massachusetts Institute of Technology, Washington University i St. Louis |
Elever | Winston H. Bostick |
Kendte værker | Comptonspredning |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1934), Guggenheim-Stipendium (1926), Matteucci-medaljen (1930), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Rumford Prize (1926) med flere |
Nobelpris | Fysik 1927 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Arthur Holly Compton (født 10. september 1892 i Wooster, Ohio, død 15. marts 1962) var en amerikansk fysiker.
Arthur var søn af Elias og Otelia Compton. De var en akademisk familie; faderen Elias var rektor på Wooster Universitet, hvorpå Arthur også gik. Arthur havde to brødre; Karl Taylor Compton, som også gik på Wooster Universitet, han blev fysiker og senere blev han præsident for Massachusetts Institute of Technology (MIT). Den anden bror, Wilson M. Compton blev diplomat og præsident for State College of Washington (senere Washington State University).
I 1918 begyndte Arthur Compton at studere røntgenstrålers spredning. I 1922 fandt han røntgenstrålernes bølgelængdeforøgelse ved at lade to spredte strålende energier af frie elektroner. Spredning af de usynlige energier havde en mindre energi end den oprindelige røntgenstråling. Opdagelsen er kendt som Comptons effekt.
I 1941 hjælp Compton den amerikanske regering med at genoplive et ellers slumrende program til at udvikle atombomber. Han overtog ledelsen af Office of Scientific Research and Development (OSRD), hvor han skulle undersøge, hvem der ejede og fremstillede uran. I 1941 udnævnte Compton Robert Oppenheimer som topteoretiker af komitéen. Da hæren overtog komitéens arbejde i 1942, blev det til Manhattan Project.
Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1927 for observationen, som siden blev opkaldt efter ham, Comptonspredning. Prisen blev delt med Charles Wilson.
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |