Uden tvivl er VM i ishockey 1983 et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Dets relevans og betydning har skabt en dyb interesse for at opdage mere om dette emne og udforske dets forskellige facetter. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har VM i ishockey 1983 været genstand for debat, refleksion og analyse af både eksperter og fans. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til VM i ishockey 1983, undersøge dens indflydelse på forskellige områder og dens udvikling over tid. Der er ingen tvivl om, at VM i ishockey 1983 er et emne, der ikke lader nogen være ligeglade, og som fortsat vækker stor interesse i dag.
Verdensmesterskabet i ishockey 1983 var det 49. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. For de europæiske hold gjaldt det samtidig som det 60. europamesterskab. Mesterskabet blev afviklet i tre niveauer som A-, B- og C-VM:
Der var tilmeldt 24 hold til mesterskabet – det samme antal som året før. De otte bedste hold spillede om A-VM, de otte næstbedste hold spillede om B-VM, mens de sidste otte hold spillede C-VM.
Sovjetunionen blev verdensmester for 19. gang – og for femte gang i træk. Samtidig blev holdet europamester for 22. gang. Holdet gik ubesejret gennem turneringen med 9 sejre og 1 uafgjort kamp, men alligevel blev titlen afgjort på målforskel. Sølvmedaljerne gik til Tjekkoslovakiet ligesom ved VM året før, mens Canada for andet år i træk vandt bronze.