I denne artikel vil vi undersøge virkningen af VM i ishockey 1995 på forskellige aspekter af det moderne samfund. Fra sin indflydelse på populærkulturen til dens betydning i den akademiske verden har VM i ishockey 1995 sat et uudsletteligt præg på den måde, vi lever, tænker og forholder os på. Siden umindelige tider har VM i ishockey 1995 været genstand for fascination og debat, hvilket har genereret flere fortolkninger og refleksioner. Gennem en detaljeret og tværfaglig analyse vil vi forsøge at optrevle de mysterier og betydninger, som VM i ishockey 1995 rummer, og hvordan det har formet vores historie og vores forventninger til fremtiden.
Verdensmesterskabet i ishockey 1995 var det 59. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. Der var 39 deltagende hold ved mesterskabet, hvilket var en forbedring af den hidtidige deltagerrekord på 37 hold fra VM-turneringerne i 1993 og 1994.
I forhold til året før var kvalifikationen til C2-gruppen afskaffet og gruppen i stedet udvidet fra otte til ti hold. Desuden var boykotten mod Jugoslavien blevet ophævet, og som tidligere C-gruppenation blev holdet ekstraordinært placeret i C1-gruppen, så denne gruppe midlertidigt blev udvidet fra otte til ni hold.
Mesterskabet blev altså afviklet i fire niveauer som A-, B-, C1- og C2-VM. De tolv bedste hold spillede om A-VM, de otte næste hold spillede om B-VM, mens C1- og C2-VM havde deltagelse af ni hhv. ti hold.
For første gang siden VM 1954 vandt et nyt land VM-titlen. Finland blev verdensmestre for første gang ved at slå arvefjenden og værtslandet Sverige i finalen med 4-1. De forsvarende mestre fra Canada vandt bronzemedaljer efter sejr over Tjekkiet i bronzekampen ligeledes med 4-1.