I den moderne verden har Vinter-OL fået en hidtil uset relevans. Siden dets fremkomst har Vinter-OL fanget opmærksomheden hos både eksperter og hobbyfolk og er blevet et emne af interesse for en bred vifte af mennesker. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge betydningen af Vinter-OL i forskellige sammenhænge og analysere dens indflydelse på forskellige områder af samfundet. Gennem en dybdegående analyse vil vi opdage, hvordan Vinter-OL har påvirket den måde, vi lever, arbejder og relaterer på. Derudover vil vi undersøge de nuværende tendenser relateret til Vinter-OL og dens fremskrivning i fremtiden. Uden tvivl har Vinter-OL vist sig at være et emne af global relevans, der spiller en grundlæggende rolle i at forme den moderne verden.
Vinter-OL, også kaldet de olympiske vinterlege er en international multi-sportsbegivenhed som afholdes hvert fjerde år. Fra 1994 afholdes vinter-OL forskudt i forhold til sommer-OL, således at der hvert andet år afholdes enten sommer- eller vinter-OL.
Vinter-OL blev første gang afholdt i Chamonix i Frankrig i 1924, men da havde man allerede afholdt konkurrencer i vinteridræt under sommer-OL i London i 1908 (kunstskøjteløb) og i Antwerpen i 1920 (kunstskøjteløb og ishockey). De olympiske vinterlege blev afholdt hvert fjerde år fra 1924 til 1936. I 1940 blev de planlagte konkurrencer aflyst i Japan på grund af anden verdenskrig. Fra 1948 fortsatte legene hvert fjerde år frem til 1992, da man besluttede at forskyde denne cyklus sådan at vinterlegene og sommerlegene ikke længere afholdes i samme år. De næste vinterlege blev derfor afholdt allerede i 1994. Siden dengang har legene igen været arrangeret med fire års mellemrum.
I 1920 afholdtes en Ishockey-turnering ved Sommer-OL i 1920. IOCs hjemmeside betragter mændenes Militært patruljeløb ved 1924-legene som en skiskydnings disciplin. Der blev afholdt kunstskøjteløb ved Sommer-Ol i 1908 og 1920.
Værtsbyer for vinter-OL
Tallet i parentes angiver, hvor mange gange der har været afholdt vinter-OL det pågældende sted (by/land).