I denne artikel skal vi udforske Vinter-OL 1928, et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Vinter-OL 1928 er et emne, der har skabt stor interesse på grund af dets relevans i hverdagen, dets indflydelse på samfundet og dets betydning på forskellige områder. Igennem denne artikel vil vi undersøge Vinter-OL 1928 i detaljer, udforske dens oprindelse, dens udvikling over tid og dens indflydelse på forskellige aspekter af livet. Fra dens indflydelse på popkulturen til dens rolle i historien er Vinter-OL 1928 et emne, der fortjener at blive studeret nøje. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi analysere de forskellige facetter af Vinter-OL 1928 og dens indvirkning på den moderne verden. Gør dig klar til at fordybe dig i den fascinerende verden af Vinter-OL 1928 og oplev alt, hvad dette tema har at byde på!
Vinter-OL 1928 (officielt: De II Olympiske Vinterlege) blev afholdt i 1928 i St. Moritz, Schweiz og var de første rigtige vinterlege, der blev afholdt uafhængigt af et sommer-OL. Det foregående vinter-OL 1924, der blev afholdt som en vintersportsuge i tilknytning til sommer-OL, blev senere med tilbagevirkende kraft omdøbt til de første vinterlege.
Efter de daværende regler var værtslandet for sommer-OL (Holland) blevet tilbudt også at afholde vinter-OL. Men Holland afslog tilbuddet, og dermed blev sommer- og vinter-OL for første gang afholdt i forskellige lande – noget der først skete igen i 1948.
Skeleton var med på vinter-OL-programmet for første gang. Siden sidste vinter-OL var militærpatrulje desuden blevet nedgraderet til demonstrationssportsgren, og det var dermed ikke en del af det officielle program.
Kvinder havde stadig kun lov til at konkurrere i kunstskøjteløb.
Højdepunkter
Den 15-årige norske kunstskøjteløber Sonja Henie vandt sin første af tre guldmedaljer i kvindernes kunstskøjteløb. Hun blev dermed den yngste OL-vinder nogensinde – en rekord der holdt i 74 år.
Svenskeren Gillis Grafström vandt mændenes kunstskøjteløb for tredje gang i træk.
Canada var altdominerende i ishockeyturneringen, og efter at have være oversidder i den indledende runde, vandt de suverænt alle deres kampe i medaljerunden uden der blev scoret imod dem.
Aflyst på grund af dårligt vejr. Høj temperatur (på grund af fønvinde) fik isen til at smelte.
Ishockey
Den olympiske ishockeyturnering gjaldt også som verdensmesterskab. 10 af de 11 hold spillede først en indledende runde i tre grupper, hvorfra vinderne gik videre til medaljerunden mod Canada.
Indledende runde
Gruppe A
Storbritannien - Belgien
7-3
Frankrig - Ungarn
2-0
Frankrig - Storbritannien
3-2
Belgien - Ungarn
3-2
Belgien - Frankrig
3-1
Storbritannien - Ungarn
1-0
Gruppe A
Kampe
Mål
Point
Storbritannien
3
10-6
4
Frankrig
3
6-5
4
Belgien
3
9-10
4
Ungarn
3
2-6
0
Gruppe B
Sverige - Tjekkoslovakiet
3-0
Sverige - Polen
2-2
Tjekkoslovakiet - Polen
3-2
Gruppe B
Kampe
Mål
Point
Sverige
2
5-2
3
Tjekkoslovakiet
2
3-5
2
Polen
2
4-5
1
Gruppe C
Schweiz - Østrig
4-4
Østrig - Tyskland
0-0
Schweiz - Tyskland
1-0
Gruppe C
Kampe
Mål
Point
Schweiz
2
5-4
3
Østrig
2
4-4
2
Tyskland
2
0-1
1
Medaljerunde
Canada - Sverige
11-0
Schweiz - Storbritannien
4-0
Canada - Storbritannien
14-0
Schweiz - Sverige
0-4
Sverige - Storbritannien
3-1
Canada - Schweiz
13-0
Medaljerunde
Kampe
Mål
Point
Guld
Canada
3
38-00
6
Sølv
Sverige
3
07-12
4
Bronze
Schweiz
3
04-17
2
4.
Storbritannien
3
01-21
0
Kunstskøjteløb
Kunstskøjteløbskonkurrencerne blev afviklet på Badrutts-Park isstadion.
Skeletonkonkurrencen, der også blev kaldt tobogganing, blev kørt på naturbanen Cresta Run med en længde på 1.210 m og en højdeforskel på 157 m. Deltagerne kørte banen tre gange, og summen af de tre tider gjaldt som det endelige resultat.